Jovian
/ skrevet af /   Ikke-kategoriseret / 0 kommentarer

Begivenhedsrig weekend

Efter en sådan weekend, kan vi næsten ikke få armene ned – hvor er vi stolte af vores heste og ikke mindst vores hingste. At vores hingste ud over en lang bedækningssæson også formår, at gøre det exceptionelt til Verdensmesterskabet for Ungheste er meget imponerende.

Alle vores 5 udtagede unghingste, gik videre til finalerne i de respektive aldersgrupper – ud over de “normale” UVM klasser for 5, 6 og 7 års heste, havde de i Ermelo igen i år valgt, at lave en 4 års-klasse. Sidste gang de havde denne klasse var 2016 og her vandt Severo med Fürst William og også i år blev denne klasse vundet af en Helgstrand hingst – nemlig So Unique med Eva Möller i sadlen. So Unique opnåede meget flotte karakterer og vandt overlegent klassen.

So Unique:

  • Trav 9,0
  • Skridt 10,0
  • Galop 9,7
  • Total 9,64

I selve UVM for 5-års heste havde Helgstrand Dressage 3 avlshingste med, nemlig Springbank II VH, Valverde og Jovian. Og efter en flot indledende runde, var alle hingstene kvalificeret til finalen lørdag.

I lørdagens finale trak Jovian og Andreas det længste strå og blev en værdig vinder af klassen, Valverde blev nr. 4 og Springbank II VH nr. 5.

Springbank II VH:

  • Trav 9,3
  • Skridt 8,6
  • Galop 9,5
  • Total 9,18

Valverde:

  • Trav 9,0
  • Skridt 10,0
  • Galop 9,0
  • Total 9,22

Jovian:

  • Trav 10,0
  • Skridt 8,3
  • Galop10,0
  • Total 9,66

I 6 års-klassen havde vi sidste års guldvinder Revolution og Andreas med og også i år levede Revolution fuldt op til vores forventninger. Dog fik han i finalen et par småfejl i changementerne, som nok kostede ham guldmedaljen – men sølv fik han med hjem til hingstestationen.

Revolution:

  • Trav 10,0
  • Skridt 9,0
  • Galop 9,6
  • Total 9,44

I 7 års-klassen var det så blevet Severo og D’avie’s tur til at forsvarer verdensmester titlen fra sidste år. Og efter en super tur i kvalifikationen, gjorde de det igen i finalen og D’avie kunne drage hjem med endnu en guldmedalje til Helgstrand Dressage.

D’avie:

  • Trav 9,4
  • Skridt 8,8
  • Galop 10
  • Total 85,107 %

Nu skal hingstene så havde nogle fridage – bortset fra, at de igen står til rådighed for avlerne – de skal have massage, på fold, skridte ture i naturen og mon ikke der også falder lidt ekstra klap og godbidder af.

 

SHARE THIS