/ skrevet af /   Ikke-kategoriseret / 0 kommentarer

Helgstrand hingste og afkom præsterer til topkarakterer

Vi ved Helgstrand Stallions er utrolig stolte af, at vores hingste gør det så godt ude i verden, men endnu mere stolte bliver vi når også afkom efter vore hingste klarer sig særdeles godt.

Derfor kan vi som “stolte forældre” med stor glæde fortælle, at i går til landsskuet i Herning satte afkom efter 2 af vores hingste – nemlig Revolution og Franklin – sig på 1. og 2. pladsen i 2 års hoppe holdet.

I top tre, var både et og to efter Helgstrand hingste, og af dem strålede én helt igennem; nemlig Højvangs Revelli e. Revolution/ Londonderry fra Gunnar Bennetsen i Brædstrup. Der er her tale om en veludviklet og storrammet hoppe med særdeles flotte partier. Hoppen bevæger sig taktfast og smidigt i både skridt og trav, og duoen Juul og Graugaard belønnede den eminente unghoppe med de ellers sjældne 24 point og en udtagelse til Dansk Varnblods Kraftt Eliteskue. Endvidere skal hoppen deltage i Landsskuets konkurrence om titlen som skuets bedste 2-års hoppe.

Fløjhoppen blev efterfulgt af den særdeles veltravende Fallulah Khan e. Franklin/ De Niro fra Jens Aage Nielsen i Støvring. Den udtryksfulde hoppe i passende store rammer brændte særligt igennem på grund sin kraftfulde travbevægelse med god mekanik og aktion. Denne hoppe blev tildelt flotte 23 point.

Ikke kun til landsskuet gør afkommene det godt, også til regionernes kåringer går det over al forventning bl.a. blev den bedste 2 års hoppe i region 4 Gabby Langholt (e. Grand Galaxy Win) hoppen er også udtaget til Eliteskue. Gabby Langholt er ejet af Stutteri Kjeldbjerg og avlet af Bente Graasbøll og Ole Magnus Jensen.

Også i region 6 gik en Revolution datter videre til 2 års eliteskue – nemlig da Skaarups Revolutti endte på fløjen. Skaarups Revolutti er ejet og avlet af Henning Skaarup.

Tillykke til vores dygtige avlere og ejere af de dejlige 2 års hopper.

 

SHARE THIS