+45 22 57 44 11 stallion@helgstranddressage.dk Log ind
Danciero
Dancier De Niro Donnerhall
Alicante
Lacarna TS Lancier
Espina
Floris Floriscount Florencio I
Arkona
Ronja Rascalino
Fee

Danciero

Alder: 6 årStg: 168 cm5.600,00 DKK + moms

På lager

Kategori:

Beskrivelse

  • Sølvvinder ved UVM for 5-års
  • Sølvvinder ved Bundeschampionatet
  • Tredobbelt vinder af Hannoveranerchampionatet
  • Fløjhingst i Westfalen

10 for kapacitet! 9,5 for sin imponerende, energiske, op-ad-bakke galop! 9,6 for sin elastiske trav, 9,5 for ridelighed, 9,4 for den taktfaste skridt med enorm overtrædning. Med et samlet resultat på imponerende 9,66 stod det klart, at Danciero med Eva Möller i sadlen, var med i kampen om guldet ved VM for 5-årige dressurheste i 2021. Sejren gik til bokskammeraten Downtown, mens Danciero vandt sølv. Kvalifikationsklassen vandt den tredobbelte vinder af Hannoveranerchampionatet og sølvvinder ved Bundeschampionatet med selvsamme resultat på 9,66. Danciero har ikke fornægtet sine store talenter, som allerede i 2018 blev belønnet med titlen som fløjhingst i Westfalen.

Danciero videregiver sine enormt eftertragtede kvaliteter til sine afkom – endda i en sådan grad, at de mange afkom imponerer med deres uovertrufne bevægelser, som gør dem enormt eftertragtede hos køberne. Han har flere gange haft afkom på auktioner, som har opnået højeste pris.

Succesfuld fader

Hans fader, Dancier, fløjhingst ved Hannoveraner-kåringen i 2004, var enormt succesfuld op til Prix St. George-niveau. I 2006 var han udnævnt som bedste hingst i sin årgang og modtog her Freiherr von Stenglin-prisen og Burchard Müller-prisen. I sine unge dage blev han nummer to ved det Hannoveranske Championat og nummer tre ved Bundeschampionatet for 4-års dressurheste, efter han havde vundet kvalifikationsklassen. I 2008 placerede han sig igen ved Bundeschampionatet i Warendorf, denne gang med en 6. plads.

Dancier har over 40 kårede sønner, heriblandt den dyrest solgte ved P.S.I.-auktionen, finalist ved det prestigefyldte Burg Pokal og Louisdor Preis samt den succesfulde Grand Prix-hest, Harmony’s Don Nobless/Sudan Papa/GBR.
Blandt sine andre afkom finder vi verdensmesteren i dressur, Bundeschampionats- og Burg-Pokal-deltageren Lordswood Dancing Diamond, nummer to ved Aachen Nations Cup Delacroix/Vincent Van Gasselt og EM-deltageren Dacor S/Mikaela Soratie.
Datteren, den hannoveranske fløj- og statspræmiehoppe Dakota, som er moder til Furore, skabte også en sensation.

Højt placeret moder

Hans moder, Floris, var højt placeret i unghesteklasserne. Morfaderen, Floriscount, vandt som ung sin matrialprøve med topkarakterer, endda med 10-taller! Han kvalificerede sig direkte til Bundeschampionatet, og i 2014 – under Oliver Oelrich – blev han nummer to i den anerkendte Burg-Pokal-finale i Frankfurt. Under Patricia Von Merveldt blev han senere placeret i Grand Prix.

Blandt de over 20 kårede sønner efter Floriscount hører den westfalske præmiehingst, Fineline, Oldenburg-præmiehingsten, First Dealr og reservefløjen, Cathmore Florian. Hoppen Fleur blev i 2013 udnævnt reservefløj i Verden, blev nr. to ved det Hannoveranske Championat og nr. fire ved Bundeschampionatet.

I 2014 blev hoppen Fräulein Hansemann udnævnt vinder af Friedrich-Jahncke-Schau i Hannover. Ved Oldenburger Elite-hoppekåringen kom Floriscount-datteren Wega Contessa i brillant-ringen. Det sportslige afkom efter Floriscount har allerede sejret mange gange i svær dressur op til Grand Prix.

I tredje generation har vi hingsten fra statsstutteriet Celle, Rascalino. Sønnen, Rotspon, blev placeret tre gange ved Bundeschampionatet. Han blev også placeret som nummer fire ved Verdensmesterskabet for 6-års dressurheste. I 2012 blev han derudover placeret som nummer seks ved det tyske mesterskab i Hünxe. Rascalino avlede blandt andet Emma Kanervas, Grand Prix-vinderen Riverdance, den succesrige Rien ne va samt med ungrytteren Anna-Louisa Fuchs og Mareike Harms EM-sølvinder i firespand, Racciano.

Den Hannoveranske linje Freya omfatter de kårede hingste Hausherr og Fürst Aurich samt adskillige sportsheste.

Tredobbelt Hannoveranske championtsvinder

Danciero er ikke på DV’s hingsteliste. For yderligere info, kontakt Lene Birkemose på telefon 22 57 44 11 eller stallion@helgstranddressage.dk.

Yderligere information

Avlsforbund

, , , , , ,

Faderhingst

Alder

Størrelse

Farve

WFFS

Hingstestation

,

Danciero
Dancier De Niro Donnerhall
Alicante
Lacarna TS Lancier
Espina
Floris Floriscount Florencio I
Arkona
Ronja Rascalino
Fee