Beskrivelse
- 4. plads ved Bundeschampionatet 2019
- Hanoverian Champion 2019 og 2020
- Opnåede kåring ved Dansk Varmblods hingstekåring 2019
- Præmiehingst ved Dansk Varmblods hingstekåring 2019
- Fløjhingst fra hingstekåringen i Westfalen 2018
Danciero er den eftertragtede fløjhingst fra hingstekåringen i Westfalen 2018. Med sit udtryksfulde og særdeles karakteristiske udseende fanger han publikums opmærksomhed ved første øjekast.
Danciero blev i 2019 vinder af det hannoveranske ridehestechampionat med Eva Möller i sadlen. Ekvipagen blev efter deres flotte ridt tildelt meget flotte karakterer – skridt 9.0, Trav 10.0, Galop 10.0, og en total på hele 9.4 og blev hermed kvalificeret til Bundeschampionatet. Danciero blev i 2019 nr. 4 ved Bundeschampionatet i Tyskland med en total på hele 8,7.
Danciero blev ved 35-dages testen i Dansk Varmblod nr. 2 med en total score på hele 911 point og med et flot 10,0 i gangarter. Danciero gik hermed videre til den endelige kåring ved Dansk Varmblods hingstekåringen i Herning 2020.
Faderen, Dancier, var i 2004 fløjhingst ved Hannoveranerkåringen i Verden og i 2005 vinder af sin materialprøve i Adelheidsdorf. Senere vandt han sølv ved det hannoveranske ridehestechampionat og bronze for de 4-årige hingste ved Bundeschampionatet i Warendorf. Senere havde han succes op til S-dressur og har leveret over 30 kårede sønner, herunder flere prishøjdepunkter. Flere af hans afkom er succesfulde op til Grand Prix og er i høj grad efterspurgte med ridelighed og funktionalit i top.
Hans moder, Floris, blev tildelt titlen Hannoveraner-præmiehoppe, som svarer til statspræmie. Hendes fader er Florencio I-sønnen, Floriscount, som vandt sin materialprøve i Schlieckau og kvalificerede sig til Bundeschampionatet i både 2010 og 2011. Under Oliver Oelrich har hingsten under navnet Füchtels Floriscount OLD flere sejre og placeringer i S-dressur med bl.a. Nürnberger Burg-Pokal i 2014. Han betragtes som en af de sikreste valg til nutidens dressuravl pga. hans ekstraordinære gangarter samt fantastiske ridelighed og eksteriør.
Danciero er opstaldet hos Helgstrand Germany Hengste.