Beskrivelse
- Opnåede 9 for ridelighed, temperament og arbejdsvillighed ved sin materialeprøve
- Vinder af det tyske Bundeschampionat for 4-års 2017
- Finaledeltager ved unghesteverdensmesterskabet fro 5-års 2018
Yderst udtryksfuld hingst, som med sin kulsorte farve, ædle udtryk og ekstraordinære gangarter formår at tiltrække alles opmærksomhed. Devonport aflagde sin materialprøve i Schlieckau og opnåede bl.a. 9 for ridelighed, temperament og arbejdsvillighed. Senere vandt han det tyske Bundeschampionat for 4-års, mens han i 2018 deltog i det prestigefyldte unghesteverdensmesterskab i Ermelo, hvor han gik direkte videre til finalen og sluttede på en 11. plads blandt verdens bedste 5-års dressurheste under Rieke Schnieder.
Devonport er efter fløjhingsten, Dancier, der var suveræn vinder af sin materialprøve i Adelheidsdorf og som opnåede bronze i Bundeschampionatet i Warendorf for 4-års. Dancier har haft en succesfuld dressurkarriere og har adskillige placeringer på S-niveau ligesom mange af sine afkom. Dancier selv er efter avlsmatadoren, De Niro, der foruden en lang sportskarriere med adskillige sejre og placeringer i international Grand Prix, samtidig er fader til talrige succesfulde avlshingste og sportsheste. I anden led kommer hingsten Ravallo, som var vinder af sin 100-dages test med et indeks på 155 point. Han er endvidere fader til Grand Prix-hestene Riverdance og River Joy.
Devenport er opstaldet på Helgstrand Dressage.