Beskrivelse
Denne majestætiske unghingst imponerede såvel dommere som publikum ved KWPN-kåringen i ‘s-Hertogenbosch med sit sorte ydre, moderne type samt et bevægelsesmønster, der lover godt for en fremtidig dressurkarriere. Majestic Taonga svæver hen over banen med sin uovertrufne skulderfrihed, aktive indundergribende bagben og fantastiske op ad bakke-tendens.
Majestic Taonga er efter populære Glock’s Toto Jr., der var en af de første kårede sønner efter verdenskendte Totilas. Glock’s Toto Jr. forener de bedste blodlinier i hollandsk avl kombineret med det bedste fra hannoveraner-verdenen, som både indeholder Desperados og Rotspon. Toto Jr. opnåede 9 for skridt, galop og ridelighed ved sin materialprøve – kvaliteter, som i den grad går igen ved Majestic Taonga.
Morfader, Jazz, hører til en vor tids avlslegender og har præget den internationale dressurhesteavl med kvaliteter i særklasse fra hollandske KWPN. Selv opnåede Jazz flere sejre i Grand Prix og er fader til utallige succesfulde afkom.