/ skrevet af /   Ikke-kategoriseret / 0 kommentarer

Tørveslettens Sylvester videre til 2. UVM udtagelse på Vilhelmsborg

Vi er stolte af, at vores smukke skimlede avlshingst Tørveslettens Sylvester er videre til anden runde af UVM udtagelser.

Den store smukke skimlede avlshingst med den karakteristiske tofarvede hale, viste sig flot både lørdag og søndag.

Lørdag var Severo og Sylvester heldige og red i tørvejr. Puplikumsdarlingen Sylvester imponerede med sin smidige trav og en god skridt med dommerkommentarer “god skridt hvor han kommer godt gennem hele kroppen”, også Sylvesters galop imponerede, dog måtte Severo gerne forsøge, at sætte ham lidt mere bagtil.

Og dette formåede Severo at gøre søndag, hvor dommernes kommentar efter ridtet var: “Bedre i dag….mere afslappet i fronten, god smidighed i overgange, god kontra og flot redet – super”.

Vi glæder os meget til d. 25. juni, hvor Sylvester, sammen med de mange andre udtagede heste fra Helgstrand, tager til Vilhelmsborg.

 

 

SHARE THIS